Brug for hjælp? – kontakt mig i dag:
Varmepumper – Installation og service
Med en varmepumpe får du masser af gratis energi – fra jorden eller luften.
Hvorfor kan du med fordel vælge en varmepumpe?
Fordi du kan opnå store besparelser på varmeregningen, hvilket giver en miljøvenlig og fremtidssikret opvarmningsform.
Den store fidus ved varmepumper er, at den afleverede energimængde fra varmepumpen er 3 til 4 gange større, end den energimængde varmepumpen bruger – og som du betaler for. Man siger, at varmepumpens effektfaktor (COP = Coefficient Of Power) er 3 til 4. Jordvarme er mere energieffektivt end luft-vand varmepumper (Dvs. COP-værdien er større), fordi jordens temperatur om vinteren (oftest) er højere end udeluftens temperatur. Det giver også et mere stabilt udbytte, da temperaturen i jorden generelt er mere stabil end den er i luften. Det betyder ikke at jordvarme altid er den bedste pumpe at vælge. Hvis du f.eks. skal bruge en varmepumpe til sommerhuset, eller til opvarmning af et enkelt rum, kan en luft-til-vand eller luft-til-luft varmepumpe sagtens være det rigtige valg – de er ofte også billigere i anskaffelse end jordvarmepumperne. Vi kan stå for installation og montering af varmepumpen og den pris vi tager for det, vil du forholdsvis hurtigt indtjene gennem energibesparelserne fra varmepumpen.
Sådan fungerer en varmepumpe
Varmepumper bliver mere og mere udbredt i Danmark og i resten af Europa. Princippet er det samme som i et køleskab, hvor der hentes varme fra skabets indre, og hvor det afleveres på skabets bagside. Varme kan ikke selv flytte sig fra et koldt til et varmt sted, derfor skal den “pumpes” af en kompressor. Deraf navnet varmepumpe. Du kan derfor producere din egen energi som kan bruges til opvarmning af huset eller til opvarmning af brugsvand. Det kan spare dig mange penge på energiregningen i løbet af året. Har du yderlige spørgsmål til hvordan varmepumperne fungere og om de er den rigtige løsning for dig, er du altid velkommen til at kontakte Bedre Bad Quitzau – vi hjælper dig til at vælge den rigtige energiløsning til din bolig og hjælper gerne med monteringen af varmepumpen.
Forskellige typer varmepumper – jordvarme, luft/vand og luft/luft
Til boligopvarmning hentes varmen ude og afleveres inde. Der er forskellige typer varmepumper.
- Jordvarme – her hentes varmen fra 300 meter jordslanger, og den afleveres inde i huset primært til radiatorer (jord/vand-anlæg). Jordvarmepumper er billige i drift, men kræver lidt opstartsudgifter da der skal lægges slanger ned i jorden. Dette kræver at der bliver gravet på grunden og selvom den er dyrere i anskaffelse, er prisen hurtigt tjent hjem igen. Da jordvarmepumpen ligger under jorden, kræves der i mindre grad service af varmepumpen.
- Udeluft – varmen hentes fra ude-luften og afleveres inde til radiatorer eller gulvvarme (luft/vand). Pumpen bliver typisk installeret udenfor med en ventilator der sidder indenfor. Denne type er den letteste at installere og derfor oftest billige i anskaffelse, men giver et godt udbytte af varme til boligen
- Luft til luft – udeluft suges ind og sættes under tryk. Indholdet af energi ”trækkes” ud og bruges til at opvarme indblæsningsluft. Denne type bruges oftest i sommerhuse, hvor der ikke er behov for varme hele året rundt. Den er billig i anskaffelse, men udbyttet afhænger meget af lufttemperaturen udenfor – hvilket kan svinge meget i Danmark.
Hvilken varmepumpe skal man vælge?
Når du skal udpege din nye varmepumpe, så bør du have følgende parametre med i overvejelserne: effektivitet, pris, kvalitet og levetid. Dertil skal du også tænke overveje varmepumpens SCOP-værdi. Skal varmepumpen f.eks. bruges til en garage eller værksted, så giver det mening at vælge en varmepumpe med lav SCOP-værdi, da installationsomkostningerne oftest er lavere. Skal varmepumpen bruges til at opvarme hele boligen, så kan du spare mange penge i det lange løb, hvis du investerer i en moderne varmepumpe med lav SCOP-værdi. Der både sund og grøn fornuft i at få energi fra en varmepumpe.
Få en uforpligtende snak om varmepumpeløsninger
Tag en uforpligtende snak med en af vores Certificerede Energivejledere. Som VE-godkendte energiinstallatører kan vi også tilbyde en uforpligtende besigtigelse af din boligs installationer. Herigennem får du en indsigt i hvad en varmepumpe kan gøre for din bolig ift. opvarmning, energimærkning og fremtidig økonomi. Dertil får du også en samlet pris inkl. levering og montering på en passende varmepumpe til boligen. Du behøver med andre ord ikke frygte uventede ekstraregninger – vi er først færdige, når din varmepumpe er i drift og dit gamle varmeanlæg er bortskaffet. Få en uforpligtende snak med os på tlf. I fællesskab kan vi finde frem til en energiløsning, der giver dig adgang til billig energi til boligen mange år fremover.